|
| |
Danske
Fyrskibe og deres Historie.
|
|
|
|
Foto: Bulito
Find det
ønskede skib her:
|
|
| |
| |
Positionerne
for Danske Fyrskibe: |
|
| |
1) Læsø Trindel var aktiv i perioden
1829-1942 og blev til Læsø N i
perioden 23. aug. 1945-1975,
2) fyrskibet Drogden var aktiv i perioden
1838-1937,
3) at Anholt Knob var aktiv i perioden
1842-21. aug. 1948, hvor det blev flyttet til
pos. Anholt N.
Her lå det ant. til 1975, men ses i fyrlisten fra 1980
tilbage på sin førkrigspos. Anholt Knob
4) Læsø Rende var aktiv i perioden
1852-1965,
5) Kobbergrund var aktiv i perioden
1853-1908,
6) Schultz´s Grund var aktiv i perioden
1869-1944 og blev til pos. Kattegat SW
i perioden 27.aug.1945-1971
7) Gedser Rev var aktiv i perioden
1878-1975,
8) Skagens Rev i perioden 1878-1980,
9) Horns Rev var aktiv i perioderne
1878-1939 og 1945-1980,
10) Lappegrund var aktiv i perioden
1882-1969,
11) Vyl var aktiv i perioderne
1888-1939 og 1945-1975,
12) Hals Barre var aktiv i perioden
1898-1912,
13) Grådyb var aktiv i perioderne
1906-1940 og 1945-1956,
14) Østre Flak var aktiv i perioden
1908-1942, men blev til pos. Aalborg
Bugt fra 29. aug. 1945-1956,
15) Gilleleje Flak N (5610N
/ 1218E) var aktiv i perioden 1916-ca. 1960,
16) Halsskov Rev var aktiv i perioden
1921-1969,
17) Vengeance Grund i Storebælt var aktiv
i perioden 1939-ca. 1942,
18) Kattegat S var aktiv i perioden 22.
aug. 1945-1979,
19) HR 1 var aktiv i perioden 1949-okt.
1952 og flyttede derefter til pos. ER
i perioden 1952-1969,
20) 71 SW (5659N / 07405E) var aktiv
fra 9. nov. 1946 til 23. okt. 1947,
21) Kadetrenden (5430N / 1215E) ligger
i retning 110º og afstand 22 km fra Gedser. Pos. blev
oprettet ca. 1945
og blev nedlagt før 1949, men ses ikke opført i det
relevante tillæg til fyrlisten.
22) Møn SE (5448N / 1247E) ligger i
retning 085º og afstand 54 km fra Gedser.
Pos.var aktiv i perioden
fra ca. 1980-dec. 1987.
Efter
2. verdenskrig oprettedes bl. a. til markering af
minestrøgne ruter følgende stationer:
Aalborg Flak - Kattegat S
Anholt
N
- Kattegat SW
ER
- Læsø N
HR
1
- Møn SE
Kadetrenden - 71 SW
Danmarks kort over
positionerne: Tryk her. |
|
|
|
| |
|
|
| |
Hvad
er et Fyrskib: |
|
| |
Vejviser
for skibe , som de er blevet kaldt siden det 17.århundred.Tidligere
tjente gamle Fisker og Sejlskibe .med en mast med
en petroleums lanterne hæng op, for at advare søfarende
i god tid.
Først i det 19.århundrede blev Fyrskibene udlagt på
faste stationer og brugt
I begyndelsen af det 20.århundrede blev Fyrskibene
udstyret med elektrisk lys i lanternerne , disse blev
forsynet med strøm fra dieselmotorer. store
akkumulatorer sørgede for jævn forsyning og sikkerhed.
Fyrskibene blev mønstret med 6 - 8 mand, der skiftede
en gang om måneden , senere 14 dages skift.
Livet på et fyrskib var præget af lange vagter,
kedsomhed og nogle gange stor fare, somme tider kunde
den lange isolering
fra land give nogle skibskuller.
Jobbet for Skibsfører, var at holde den nøjagtige
position og skrive logbog.
De andre fik tiden til at gå , ved alt forefaldende
arbejde om bord.
Faren om bord bestod ikke i det lunefulde vejr eller
store storme , for dertil var de bygget
Den største fare var andre skibe der rettede deres kurs
ind , nogle gange for direkte mod fyrskibet og i tåget
vejr
med stor fare for kollision til følge.
De store omkostninger på ca. 7.000.000 om året , var
en af grundene til at alle fyrskibe i Danmark blev
trukket ind og erstattet med ubemandede fyr signaler.
Denne side er
udgivet med stor hjælp og tilladelse af.
Anette og Kurt Spalinger.
E-mail bulito@bulito.ch
WEB adr. www.bulito.ch/sw222.asp
Suppleret med oplysninger fra. Iris Klempau. www.feuerschiffseite.de og bogen
"FYRSKIBE ved Danmarks port mod
vest." af Morten Hahn-Pedersen, Esbjerg.
og fra Ove Hermansen`s bog
"Danmarks FYRTÅRNE og fyrskibe .
Ny Bog af Ove Hermansen.
Farvandsvæsenets
historie gennem 450 år fra 1560 til 2010
netop
er udkommet i en ny og udvidet udgave, hvor 1. udgavens
fejl er korrigeret.
Hvis der er spørgsmål til
bogen eller nye ting kontakt pr. mail:
ove.hermansen@mail.dk
udgivet af forlaget.
Billesø og Balzer - Kirke
Værløsevej 26 A - 3500 Værløse
Internet : www.billesoe.dk
|
|
| |
Her
kan du se hvad de spiste om ombord på Fyrskibene
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. I |
Nogenlunde sådan har søfolkene set Fyrskibene om
natten.
Foto: Bulito efter maleri af ubekendt.
Maleri af ukendt: Fyrskib nr:1- på station
Drogden ca: 1850
tilsendt af Michael Pang-Larsen, Dragør
Fyrskibets Venner i Esbjerg siger mange TAK. |
|
Bygget
1829 af egetræ på Jacob Holms Værft. Bodenhoffs
Plads. Christianshavn i Danmark
Skibet blev tegnet af fabriksmester og Viceadmiral. A.
Schifter (1779 - 1852 ).
Længde: 22 m
Bredde: 5,6 m
Pris: 36.000 kr.
Skibet blev udlagt på position Læsø Trindel
1829 - 1838
1838 - 1852 Station Drogden
1852 - 1856 Station Læsø Rende
1856 - 1863 Inddraget som reserve
1863 - 1865 Station Drogden
1868 Blev den det første fyrskib , der blev udstyret
med el-dreven blinkfyr.
1868 - 1876 igen udlagt på station Drogden
Reserveskib til 1881
samme år taget ud af tjeneste og
ophugget.
Indsats: 57 år.
( Dette fyrskib fik i 1868 som det første installeret
blinkfyr- apparat. ) |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. II |
Tegninger af Fyrskib nr. II
|
|
Bygget
1837 af egetræ på Jacob Holms Værft i Danmark.
Længde: 22 m
Bredde: 5,6 m
Skibet blev udlagt på position.
1838 - 1851 Læsø Rende
1852 - 1862 Drogden
1865 - 1870 Læsø Rende - Drogden - Læsø
Trindel.
1876 - 1887 Drogden
Senere blev den brugt som logi skib, for arbejdere der
var beskæftiget med at bygge Fyrtårnet på Lysen
Grund.
Indsat indtil 1890.
1903 blev skibet ophugget.
Indsats: 66 år.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. III |
Fyrskib III, ca: år 1885 på Stationen Gedser
Rev.
Foto: Byhistorisk Arkiv, Esbjerg
|
|
Bygget
1842 af egetræ på Jacob Holms og Sønners værft i
Danmark
Længde: 22 m
Bredde: 5,6 m
Skibet blev udlagt på position
1842 - !854 Anholt Knob
1856 - 1868 Læsø Rende
1869 - 1870 Anholt Knob
1871 - 1877 Læsø Rende
1878 - 1890 Gedser Rev.
Senere blev den brugt til logi skib sammen med fyrskib
nr.2 ved bygningen af fyrtårnet på Lysegrund Fyr,
indtil 1890 indsat.
1903 blev skibet ophugget.
Indsats: 61 år.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kobberstik af Fyrskib nr. III på position.
Sejltegning for fyrskib nr. 4 - 5. - Kilde: Statens
Arkiver. - Rigsarkivet.- Kan ses under tegninger.
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. VI |
Tegning af fyrskib nr. VI
|
|
Bygget
1854 af egetræ , med tre master på Orlogsværftet i
Danmark.
Længde 22 m
Bredde 5,7 m
Skibet blev udlagt på position
1854 - 1877 Kobbergrund
1878 - 1880 Gedser Rev
1880 - 1881 Anholt Knob
1882 - 1884 Læsø Trindel
1884 - 1891 Læsø Rende
1893 - 1903 Schultz`s Grund
1905 - 1911 Udlagt som markeringsskib
1918 blev skibet ophugget.
Indsats: 64 år.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kobberstik af fyrskib nr. VI
|
|
Fyrskib no: VI ( foto Ukendt.)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. VII |
Tegning
af fyrskib nr. VII
Kan ses under tegninger.
|
|
Bygget
1867, som den første og eneste af stål ,
på Orlogsværftet i Danmark.
Længde: 22,6 m
Bredde: 5,7 m
På grund af den tynde stål , var der meget mere plads
i skibet.
Skibet blev udlagt på position nogle måneder om året
,i årene
1862 , 1867 og 1872 på Kobber Grund
1882 - 1895 Kobber Grund
Derefter lå den som markeringsskib for minesprængning
sydlig for Drogden.
Kort tid lagde den også på position Gilleleje Flak ,
Skagens Rev , Østre Flak og Halskov Rev.
1937 blev den udbudt til salg.
Indtil begyndelsen af 2. verdenskrig blev den holdt
funktionsdygtig.Stålskibet var ikke særlig
vellidt af besætningen ,
grundet dårlig isoleringIndtil skrotning tjente den som
bolig
for Lodser, ved den Svenske kyst ,
Helsingborg eller Falsterbro
Indsats: 70 år.
Ophugget
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sejltegning til fyrskib nr.VII - kan ses under tegninger.
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. VIII |
Tegning af af fyrskib nr. VIII
- Kilde: Statens Arkiver - Rigsarkivet
Kan ses under tegninger.
|
|
Bygget
1869 af egetræ , med to master på Orlogsværftet
i København.
Længde: 22,6 m
Bredde: 5,7 m
Skibet blev udlagt på position
1869 - 1885 Schultz`s Grund
1887 - 1919 Drogden
Derefter lagde den Nordlig for Københavns Frihavn , ved
Båd -klubben "Sundet."
Indsats: 50 år.
Ophugget.? |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sejltegning for fyrskib nr. 8-9 - Kilde: Statens Arkiver -
Rigsarkivet. - Kan ses under tegninger
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. IX |
Fyrskib no: IX på poition Læsø Rende. |
|
Bygget
1875 af egetræ , med stål dæk , på Orlogsværftet i
Danmark.
Længde: 22,6 m
Bredde: 5,7 m
Skibet blev udlagt på position.
1877 - 1882 Læsø Trindel
1883 - 1884 Markeringsskib
1885 - 1886 Læsø Trindel
1888 - 1891 Anholt Knob
1891 - 1899 Læsø Rende
1901 - 1911 Læsø Rende
Efterfølgende tjente den som markeringsskib.
1919 Solgt
Indsats: 44 år.
Ophugget. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sejltegning for fyrskib nr. 9. - Kilde: Statens
Arkiver-Rigsarkivet. - Kan ses under tegninger
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. X |
Fyrskib no. X på sin plads: Skt.Katharins Dok i London. GB
Foto: Media Press ca. 1997
|
|
Bygget
1877 af egetræ , på De forenede Oplagspladser og Værfter
på Christianshavn Danmark.
Den første der blev bygget efter tegninger, fra det
Engelske Fyrvæsenet Trinity House.
Længde: 31,52 m
Bredde: 5,79 m
Dybgang: 3,20 m
Vægt: 139 BRT
Skibet blev udlagt på position
1878 - 1886 Skagens Rev
1887 - 1897 Læsø Trindel
1899 - 1908 Vyl
1909 - 1910 Ukendt position
1911 - ? Østre
Flaks
Senere lå den på forskellige positioner.
1971 blev skibet solgt
Indsats 94 år.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skt Kathrins Dok i London GB.
Foto: Media Press ca. 1997
 |
|
Den første
ejer var Christian Egelsborgs Fabrik i Holbæk, de
brugte skibet til udenlandsk arbejdskraft , det blev dog
forbudt af myndighederne. Så skibet blev solgt til
Hobro Sejlklub som svømmende klubhus.
Den næste ejer Arkitekt Niels Spaabæk, købte skibet
for den latterlige pris af 40.000 kr. og ombyggede den
til restaurant.
Skibet lagde i Frederiksholm Kanal i København, ejeren
havde også et restaurant skib i London.
På grund af en truende konkurs ville han stikke af med
skibet
til London, hvad der ikke lykkedes. I nærheden af
Skagen blev han fanget af myndighederne, og skibet bragt
til Skagen og fast forankret.
Ved salget i 1971 blev lanternemasten fjernet., men blev
igen sat på i 1995, ejeren Arkitekt Spaabæk kunne
overtale Hørsholm kommune til at yde 5.000 kr. til køb
af en lanternemast, fra et andet fyrskib der lagde i
Nordsjælland.
Imod fyrvæsenets vilje, der ellers fjernede alle
lanternemaster når skibe blev solgt til private,
monterede han en lanternemast i1980 , på fyrskib no: X.
En ny ejer købte skibet af konkursboet , og drev den i
nogle år som restaurant i Helsingør.dette
endte også med konkurs i 1995, hvorefter skibet igen
blev solgt.
August 1997 blev fyrskibet bugseret til Rochester i
England,
hvor den kom i tørdok og fik en grundig overhaling,
Derefter blev den benyttet som restaurantskib på Skt.Katharins Dok
i London. Maj 2008 blev den slæbt tilbage til København
af den Engelske slæbebåd "Cristine"
2008 var der brand i skibet som dog hurtig blev slukket
af Københavns brandvæsen, skibet ligger i dag på
Refshaleøen og det ser ud til at der bliver arbejdet på
den.
Nyt liv for den ældste fyrskib i Verden.
Verdens Ældste fyrskib bliver igen vækket af den nye
ejer Mick Robin , der forhandles i øjeblikket med
Københavns kommune om en kaj-plads i
Nyhavn.Beliggenheden er meget vigtig da det er et stort
beløb som skal forrentes. Min grundlæggende ide er
dansk-fransk seafood inspireret restaurant, med et
"drys" af Dansk design. Forstået således at alt
drift-inventar vil komme fra Danske design virksomheder.
Dansk skib, dansk design, danske råvarer - kort fortalt
- et flydende showroom med det ypperste fra Danmark.
Vores selskab hedder " FYRSKIB X Aps"
Jeg vil herfra ønske alt held til at få den gamle dame
vagt til live igen.
Nu tilbage i Danmark - ligger et sted i København.
Fyrskib fra 1877 risikerer ophugning
Sidste informationer pr. 16 marts 2013.
Fyrskib nr. X er nu solgt til en ukendt klient, der
er ikke gjort noget særligt ved den endnu. Men man kan
da håbe at den bliver bevaret.
Fyrskibet ligger fortsat på Refshaleøen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XI |
|
|
|
|
|
|
Kendings bogstaver: OYHK |
Fyrskibet XI med satte sejl ,dengang var
der ikke el ombord
Petroleumslamper blev hejst op i den centrale hovedmast.
Tegning fra Orlogsværftet i København 1879
Billed: "Royal danisch design" i Kolding DK
.
Tegning. Svendborg
Værft, ca:1932 |
|
Bygget i 1877-78 af egetræ på
skibsværftet F. Sparre i Nysted på Lolland , Danmark
Den blev bygget efter tegninger fra fyrskib no: X,
tegnet af det Engelske fyrvæsenet Trinity House.
Klassifikation: den Danske søfartsstyrelse, Pram -
motor løs.
Søsterskibe: No: X til XXI, kostede dengang ca.174.298
kr.
Længde: 35,18 m
Bredde 5,81 m
Efter ombygning i tredverne blev den omregistreret.
Brutto vægt, fuld udrustet:138,42RT ( 264 t )
Netto vægt: 59,13 RT (112 t )
Dybgang: stævn: 3,09 m
Dybgang Agter: 3,30 m
Bov anker 900 kg. Ankerkæde tykkelse 40 mm, 113 m.
To fortøjnings kæder, tykkelse 40 mm , 226 m
Fyret 10 m over vandlinie, styrke ( 15,000 lux )
Sigtbar ca: 11 sømil
Fyrskib XI var det første skib der blev udlagt i Nordsøen.
på position Horns Rev ( ca: 40 km. vestlig for Blåvands
Huk )
1878 - 1883 Horns-rev
1884 på Anholt og Læsø
derefter reserveskib
1890 - 1903 Gedser Rev
1904 - 1911 Anholt Knob
1911 - 1916 Læsø Rende
1916 - 1918 Gilleleje Flak N |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FS nr. XI
FS nr. XI
|
|
I årene 1926 - 1957 lå den på position Drogden
,og i fyr- magasin som reserve, Store Bælt IV,
Knudshoved´s Østre Flak, Ålborg Bugt, og på
Svendborg værft til overhaling.
1932 og 1962 blev den ombygget, og tilpasset de nyeste
tekniske krav. Senere positioner er ikke bekendt, skibet
var på det tidspunkt det bedst udrustede fyrskib i
Danmark , særlig radioanlægget var af højeste teknisk
standart.
Efter en rekord indsats på 99 år, blev det i 1977
indofficiel sat til salg. Kunstner og Designer Bo Bofils,
erfarede denne mulighed og sikrede sig med et top tilbud
på 201.878,11 kr. købet.
Den mærkelige købspris blev sammensat således.
Grundpris 200.000 kr.+ 1878 kr.bygge-året, og de 11 øre
var skibets no:
Bo Bofils og hans hustru Jane Reumert, indrettede skibet
til bolig
Bo
Bofils er i Danmark bekendt for sine maritimske og
tekniske tegninger, etikettegning og frimærker, i 1994
tegnede han års mærket med Skoleskibet Danmark, og han
designede flere kendte brugs genstande. Til forskel fra
andre private fyrskibs ejere, bevarede han det kostbare
kobber beklædning
Da han som ejer overtog
skibet, der lå ved Holmen i København, var lys tårnet
, bronzebogstaverne og kronen på agterspejlet fjernet,
på hans opfordring blev disse ting igen sat på sin
plads, så man ikke irriterede skibet ,som han sagde.
Link til Bolito.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stemningsbillede af FS XI,
Foto
GIF-Animation: BULITO DESIGN
|
|
Bo Bofils brugte motoren til strømforsyning ,
afsaltnings anlæg , trykluftstanke , varmekedel ,
ankerspil o.s.v., for at få mere plads fjernede han de
7 mandskabsrum og radiorummet , se grundridset før og
efter ombygning. For at få mere lys under dæk,
indbyggede han 6 koøjer i fribord. Radiorummet og den
agter kok-køjerum, blev ombygget til et rum.
Bo Bofils var meget omhyggelig med ombygningen, ca:
30 tons materiale blev fjernet fra skibet, men den
maritime charme er blevet bevaret.
1988 indversterede Bo Bofils en million kr. i en overdækning
af skibet, for og agterdæk og et tegneatelier, dette
sparede ham for mange omkostninger, der var ved det åbne
dæk.
ca: 200.000 kr. pr. år. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: Erik Omme
|
|
1994
valgte Bofils og hans kone at flytte til Bornholm og
solgte skibet til den forhenværende ejer af af Gori
koncernen Niels Olaf Ehrenskjöld, der kun besad det i
kortere tid.
Den nye ejer Thorkild Rose
og hustru, benyttede skibet mellem 1995 og 1999 som
sommerhus.
Den 22 Juli 1999 købte de nuværende ejer Anette og
Kurt Spalinger skibet , restaurerede det indvendig. for
100.000 kr.
Magasinet "BO Bedre" skrev en artikkel om
skibet maj 2001.
Prisen på skibet er i dag ca: 1 million EURO.
Det velholdte skib ligger ved Bryggeri huset Christian
den. 4
Frederiksholms Kanal , Kajplads 130 , København.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udsigten fra Lystårnet på FS.
XI i
Frederiksholm Kanal. |
Foto: BULITO
|
|
Det er vel
sjældent, at man har udsigt over Danmarks metropol fra
toppen af et fyrskib, og på bløde sæder.
Skibsejerne Anette og Kurt
Spalinger stiller med et maritimsk koncept på fyrskib
XI, skibet til rådighed for festlige lejligheder, såsom
bryllup , fester og firmafester.
Man kan blive viet ved roret eller under lanternemasten
på den 125 år gamle Danske Fyrskib XI. Følgende kan
man betjene med en Aperitif indtil ca: 30 gæster
Brudeparret får en vielsesattest, med den nøjagtige
position hvor de har de har indgået ægteskabet.
Den symbolske udstråling for et Fyrskibs-bryllup er vel
også at sådan et gammel skib, der har strit gennem
storm og blæst, giver et godt billede af holdbarhed og
styrke, dette må også være et mål for
vore dages ungdom.
Firmaer , Private selskaber eller foreninger (mellem 20
og 40 personer )hygge sig i maritime omgivelser nyde en
Aperitif og derefter nyde maden fra den
kulinariske restaurant. For planlægningen af et hel
arrangement står vi gerne til tjeneste.
Med til et arrangement hører også en rundvisning på
skibet og et minde kort med skibsstempel for Fyrskib XI
og faglige oplysninger om skibet.
Skibet er opvarmet, og kan derfor også stilles til
disposition om vinteren. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
For videre spørgsmål står ejerne Anette og Kurt
Spalinger gerne til disposition på :
Tlf. +45 33 12 60 89 og +41 79 661 74 70 eller E-mail :bulito@bulito.ch
Ejere Anette og Kurt Spalinger-Røes er ved at søsætte
et nyt koncept, som handler om at blive gift på Fyrskib
XI, hvor vi lægger ramme til selve vielsen. De skal
selv have en præst med, og vi byder så på en
aperitif, før de tager videre. Vi vil også gerne lave
rundvisninger for eksempel for firmaer.
Anette og Kurt Spalinger-Røes kan kontaktes på tlf.
+45 33 12 60 89, +41 79 661 74 70 eller e-mail: bulito@bulito.ch |
Det
aktuelle Bordstempel Fyrskib XI ,er en blindprægning
Prægningen er beregnet for udgående fra fyrskibet.
Også besøgende kan erhverve et postkort med stempel.
Design: BULITO |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Model af "Fyrskib XI" |
|
|
|
|
|
|
Modellen er bygget i målforhold
1:50 , kan også købes. |
Bygget med meget fine detaljer. |
|
Grundet orreginale tegninger
og mange foto´s er her lavet en model af
museumskvalitet opstået.
Modelbygger Teamet er klar til at bygge flere modeller
af dette skib. Bygge-tid ca: 4 måneder. Pris ca: 4000
EURO.
Interesserede bedes henvende sig over kontakt-skemaet på
denne hjemmeside. ( Kurt Spalinger ) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Broen og Agterdækket med Skylight og redningsflåder. |
|
Ankerspillet i miniature. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Model skibet i mål forhold 1.50. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XII |
|
|
|
|
|
|
OYHR |
Fyrskibet i sine bedste dage ved Christiansholmskanal, sådan
så den ud på mange postkort og suveniers.
Foto: Media Press
|
|
Bygget 1879 af egetræ på De
forenede Oplagspladser og Værfter på Christianshavn i
Danmark.
Skibet var fra begyndelsen udstyret med Lys tårn og Tågehorn.
1903 blev tågehornet drevet af en dampmaskine
1924 blev den udskiftet med en dieselmotor.
1915 blev den udstyret med en undervandsklokke. så
var det muligt for andre skibe at stedbestemme
positionen selv i meget tåget vejr. Denne form for
pejling blev ikke meget anvendt , for skibene ville ikke
investere i lytteudstyr.
Længde: 30 m
Bredde: 6 m
Skibet blev udlagt på position.
1880 - 1889 Anholt Knob
1889 - 1895 Horns Rev
1897 - 1901 Læsø Trindel
1903 - 1914 Læsø Trindel
1916 - 1920 Læsø Trindel
fra 1925 Schultz Grund
Solgt til grosserer A.L.Sørensen, København.
Ingen information for de sidste 20 år.
Indsats: 74 år.
Ophugget ca: 2000 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib no. XII sank den 28 november 1998. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: BULITO 2001
|
|
1953 blev skibet solgt til
skrothandler A.L.Sørensen København, han købte skibet
fordi kobberpladerne i bunden oversteg købsprisen.
Kort derefter sank skibet , fordi det blev utæt. Skibet
blev lænset og solgt til en anden køber for 4000 kr.
Derefter fulgte en lang periode, hvor skibet lå på
solsiden i Christiansholms Kanal i København, hvor
ejeren brugte den som bolig og køreskole. ( se billedet
) der stod køreskole Fyrskib XII på siden af hans
biler.
Den 28 november 1998 sluttede den som bolig-.skib var
blevet solgt en 1/2 år tidligere til en børsmægler,
hans søn holdt en stor fest med unge mennesker om bord,
flere naboer følte sig forstyrret af den megen larm, og
besluttede sig til at kappe strømmen til skibet.
Hvad de ikke vidste, var at de derved satte lænsepumperne
ud af drift Brandvæsnet forsøgte at holde skibet
oven vande med pumper, der blev hentet dykkere der
skulle stoppe hullerne i bunden og man forsøgte at
genetablere strømmen lykkes det ikke og skibet sank.
Da skibet i denne smalle kanal, blev en hindring for
sejladsen, lod man den hurtig fjerne, og placerede den i
nærheden ved
B og W værftet. Der ligger det endnu som vrag, over
ejeren , konkursboet og udpantninger vides d.d. intet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: BULITO 2001
|
|
Skibet var udstyret med en
El-fyrmast, men på billedet kan man ane kurven til en
petroleums lampe.
Man kan også ane det store tågehorn, der kunne drejes
360" |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: BULITO 2001
|
|
Fyrskibet befinder sig i dag
på Holmen ( Refshaleøen ) den står på grund og er
fyldt til overdæk med vand, skibet ligger med Bagbords
lønning op ad kajen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: BULITO 2001
|
|
Agterdækket på Fyrskib XII
Hele overdækket blev belagt med glasfiber for at holde
skibet vandtæt fra oven. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XIV |
Fyrskib no: XIV på Rasmus Møller`s Værft
Foto: Fåborg Kulturhistoriske Museer.
|
|
Skibet er bygget i 1883 af
egetræ på DE forenede Oplagspladser og Værfter
på Christianshavn i København.
Længde: 30 m
Bredde: 6 m
Skibet blev udlagt på position
1886 - 1890 Skagens Rev
1891 - 1904 Anholt Knob
1906 - 1908 Grådyb
1908 - 1910 Østre Flak
og fra 1911 Anholt Knob
1958 blev skibet solgt
Indsats 75 år.
Sunket.
Omkring 1960 hed ejeren Storm Nezø, søn af
Journalisten Martin Andersen Nexø. Storm Nexø
arbejdede sammen med kollega Bo Bofils ( se fyrskib XI )
på motorredaktionen ved avisen Politiken.. Skibet var på
det tidspunkt malet blå og lå i skudehavnen, hvor den
efter fjernelse af kobberbeklædningen sank. Arkitekt
Niles Rohwender købte skibet og lagde det om til
Kalvebod Brygge. Senere købte en Nordman skibet , hvad
der så er sket er ikke bekendt. men ifølge filmen
Danmarks sidste fyrskib. ligger skibet på grund.
Video, 24 min. IRCA Film, 1988.Filmen kan lånes på
Hovedbiblioteket i Esbjerg , Korsør og Ålborg, filmen
tegner et billede af historien om fyrskib XXI, der lagde
på position Møn SE . Journalisten Mikael Jarlners
interviuede besætningen om bord. Filmen viser også
skibets ankomst til København December 1988, et bevæget
ende på de Danske Fyrskibe.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto; Heikendorfer Yacht Club
|
|
Fyrskib no: XV hvor den
ligger i dag.
Vil du læse om Fyrskib no: XV, kan du gøre det i bogen
FEURSCHIFFE. Forlag: HEEL - Blaue Reihe , af EigelWiese
ISBN 3-89365-848-3
Link til HeikendorferYacht Club
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stempel
fra fyrskib XV.
Foto: Heikendorfer Yacht Club
|
|
Fyrskib no: XV og Fyrskib no: XII i Esbjerg Havn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XVI |
Fyrskib no: XVI ved Fyrmagasinet 1954
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Fyrskib no: XVI på position Lappegrund
Foto: Jonals.co |
|
Bygget
1895 af egetræ på De forenede Oplagspladser og Værfter
på Christianshavn i København
Længde: 30 m
Bredde 6 m
Udlagt på position
1895 - 1916 Schultz`s Grund
1916 - 1926 Lappegrund
1926 - ? Læsø
Trindel
Reserve fra 1954
Orkesterlederen Ib Glindemann købte det for 100.000 kr.
af Tyskeren Claus Jacoby fra "Baltic Schooner
Association". Glindemann ejede skibet i perioden
1975 - 1979 og lod hos Knud Stenbys Værft i Rønne indlægge
en 3-cylinders, 300 HK Hundested motor.
Dette incl. skrue kostede 190.000 kr., men den samlede
ombygning beløb sig til en kvart mio. kr. ,inden
Glindemann med tab solgte det til den selvejende
institution Rederiet Thomas Brocklebank, Tvind.
Orkestorlederen mistede dog ikke for stedse lysten til
at eje et fyrskib
Skibet blev ombygget til Skonnert og fik navnet
"Lille Bjørn"
enhver lighed med et fyrskib forsvandt.
Under sejlads på vej over Atlanten havde skipperen
glemt at vende et blad i logbogen og var derfor et døgns
sejlads nærmere kysten end beregnet. Dette medførte,
at man nær St. Blas i Caribien sejlede skibet helt op på
stranden, hvor det stod så fast, at man kunne gå i
land. Skibet stod ikke til at redde og blev slået til
vrag.
Dét tiloversblevne lampehus fra Fyrskib no: XVI henlå
i en årrække ved Fyrvæsenets Magasin på Holmen,
indtil det for nogle år siden blev sat i stand
(udstyret med roterende blink ) og anbragt på fod. Det
var tanken, at det skulle opstilles i Søkvæsthusets gård,
hvor Farvandsvæsenet har sit domicil. Ideen fandt ikke
nåde for arkitektens øjne, og projektet måtte
opgives. "Statuen" henstår derfor nu ved
Farvandsvæsenets depot på Lilleøvej i Korsør, hvor
den afventer bedre tider
( ca: 1970 , Sunket i Caribien.)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XVII |
Fyrskib no: XVII på sin Position 1896
Fyrskib no: XVII på position Gedser Rev. ca:1948.
Fyrskib XVII på sin sidste position Nyhavn KBH
Sidste nyt.
Fyrskib XVII vender tilbage til Nyhavn:.
Efter længere tids fravær vender Nationalmuseets
Fyrskib XVII, "Gedser Rev" nu tilbage til
Nyhavn i Københavns Havn. Efter en stor donation fra
"A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formål" har fyrskibet undergået
en større reparation og restaurering på Hvide Sande
Skibs-og bådebyggeri. Fyrskibet er nu atter i vandet og
slæbes den lange vej fra Hvide Sande til Nyhavn af
bugserselskabet Hanstholm Bugserservice.
Gedser Rev Fyrskib forventes at glide gennem broen ved
Nyhavn fredag den. 7 november 2003.- kl. 14.00
Fyrskibet blev lagt op i Nyhavn, der dengang lå øde hen,
efter at de sidste paketfartøjer og kartoffelbådene var
forsvundet i begyndelsen af 50-erne. De første år blev
skibet vedligeholdt af en gruppe pensionister, bl.a. en
tidligere fyrskibsmatros, Mads Hansen. To ældre
maskinmestre sørgede for at passe maskinen året rundt.
Motor, ankerspil, tågehorn mm. var fuldt ud
funktionsdygtige, da skibet blev overtaget af
Nationalmuseet. Dette gjaldt også maskinen, der styrede
fyrkaraktererne i fyret mens selve den kraftige lampe i
fyret var taget ud inden overtagelsen.
|
|
Bygget
1895 af egetræ. på N.F Hansens Værft i Odense
Længde: 33,6 m
Bredde: 6,4 m
Det var forsynet med et spejl apparat som fyr i
maste-toppen. Ligeså havde havde tågesirenen fra
starten to dampmaskiner som drivkraft. Disse blev i 1918
ombyttet med en 18 HK petroleumsmotor. I 1921 indlagdes
en 146 HK, trecylindret glødehoved Vølund
fremdrivningsmotor, der desuden kunne trække vandpumper
og reserve-dynamo. Endelig blev skibet forsynet med
radiopejlestation og elektrisk undervandssignal.
Skibet var i årene 1895 - 1919 udlagt på position
Lappegrund
Det næste kendte position Gedser Rev fra 1921
1940 forlangte Tyskerne skibet inddraget.
1945 vendte den tilbage til Gedser Rev
1972 blev det afrigget på Holmen og var udset til
ophug, da en kreds af private kaldet "Trekroner
Aktivet" opfordrede direktøren for Nationalmuseet,
professor Glob, til at overtage skibet. Under ledelse af
den dengang 70-årige Mads Hansen, der havde 45 års
anciennitet i Fyr-væsenet, blev fartøjet efter
overtagelsen gjort ship shape af en gruppe pensionister.
Desværre svigtede Nationalmuseet efter Globs fratræden
helt sine forpligtigelser over for det betroede skib, så
nu må altså A.P.Møller og Hustru Chastine Mærsk
Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål, endnu engang
rage kastanjerne ud af ilden- og tak for det.
Trods løbende vedligeholdelse begyndte de første
alderdomstegn at vise sig på det gamle skib, og en
større reparation var uundgåelig. Takket være en
bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney
Møllers Fond til almene Formaal blev der i år 2000
skrevet kontrakt med Hvide Sandes Skibs- og Baadebyggeri.
Her blev nedbrudte dele af dæk og fribord udskiftet, så
Fyrskib XVII igen fik tætte tag og fag og kunne komme
tilbage på sin gamle plads i Nyhavn.
Fyrskib XVII har været påsejlet flere gange under sin
lange tjenestetid. Den mest alvorlige hændelse indtraf i
1954, hvor skibet blev påsejlet fra bagbords side og
sank på få minutter. Matrosen, der havde vagt og stod på
udkik, nåede at varsko den øvrige besætning, der alle
blev reddet. Uheldigvis blev selv samme sømand slynget
over bord under kollisionen og druknede.
Når fyrskibet lå på station bestod besætningen af to
skiftehold, hver bestående af syv mand: En skipper, en
telegrafist, en tømmermand, en kok og tre matroser.
Hvert skifthold havde en måneds tjeneste om bord og en
måned fri. Ud over det almindelige arbejde om bord blev
der foretaget meteorologiske, klimatiske og
hydrografiske observationer.
Med mere end 100 år bag sig har Fyrskib XVII naturligvis
undergået mange ombygninger. Nationalmuseet har ikke
haft intentioner om at føre skibet tilbage til det
udseende, skibet havde, da det løb af stablen N.F.
Hansens værft i Odense i 1895. Fyrskibet Gedser Rev
fremstår helt unikt, med sin nuværende aptering og
udseende, som det så ud umiddelbart efter den tragiske
hændelse i 1954. Mandskabskamrene står, som da det
sidste skiftehold forlod skibet i 1972. Den 3-cylindrede
Vølund-motor, ankerspillet, tågehorn mm. er fuldt ud
funktionsdygtige. De royale portrætter hænger atter på
deres plads over sofaen i skipperens kahyt, og navnet
Gedser Rev står igen på fyrskibets karakteristiske,
dannebrogsmalede skrog.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XVIII |
|
|
|
|
|
|
«Den Store Bjørn» |
Tegning af fyrskib No XVIII
Det flotte tremastede fyrskib XVIII, «Den Store
Bjørn» |
|
Bygget 1902 af
egetræ.på N.F.Hansens Værft i Odense
Længde: 33,6 m
Bredde: 6,4 m
Skibet blev udlagt på position
1902 - 1915, 1933-35, 1975 og 1976 Horns Rev
Derefter reserve skib
1927 - 1930 ,1933 og 1935Grådyb
1930 kort Horns Rev
1930 - 1932 og1960 Vyl
samt på stationER 1961 og 1965-68
derefter indre farvande
I 1959 fik skibet indlagt en 3-cylinder. 210 HK Alpha
Diesel fremdrivningsmotor.
Udlagt på <Grådyb i 1960, pos. ER 1961 og 1965 -
1968 som reserveskib og på pos. Anholt N. Udbudt til
salg i 1980.
Indsats: 79 år.
Købt for 285.000 kr. af den selvejende institution,
Rederiet Thomas Brocklebank, Tvind. Denne bekostede en
ombygning ved Hobro Skibsværft til tremastet skonnert,
hvorved enhver lighed med et fyrskib ophørte. Skibet
har altid været tilmeldt det danske skibsregister med
navnet "Den Store Bjørn"
Dets længde med jager-bom er nu oppe på 50 m og
sejlarealet udgør 550 m2
Med den som ejer har skibet i en årrække både sejlet
i Caribien og Europæiske farvande (mest det sidste) og
har i den forbindelse krydset Atlanten mindst 5 gange. I
en periode har det også været tilknyttet
Tvind-institutionen "Nyborg Søfartsskole" som
skoleskib. Det er p.t. hjemmehørende i Kolding/Vamdrup,
hvor det fungerer som det social-pædagogiske projekt:
Småskolen Fremtidens Danmark/Søfolkene: Den faste besætning
består af skibsfører Charsten Karger, en styrmand, en
motormand og to befarne matroser.
( Sejler nu som skoleskib. ) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XIX |
|
|
|
|
|
|
«Store Claus»
«Return of Marco Polo» |
Foto: Iris Klempau
Foto: Iris Klempau
Foto: Iris Klempau
|
|
Bygget 1907 af egetræ.på
H.V.Buhls Værft i Frederikshavn
Længde: 33,6 m
Bredde: 6,4 m
Skibet blev udlagt på position
1908 - 1917 Grådyb
Derefter i indre farvande, yderligere data vides ikke.
Dette skib blev købt af den selvejende institution
Rederiet Thomas Brocklebank, Tvind på en offentlig
auktion over kasseret militært materiel for ca: 400.000
kr. ( antagelig i 1985) og fik navnet "Store
Claus" . Skibet blev i nogle år anvendt som
beboelsesskib ved Islands Brygge i København. Det blev
derpå malet lyseblåt og omdøbt til det mere
internationalt klingende navn :"Return of Marco
Polo" .Forinden var ilagt motor og skrue på Nyborg
Værft.
Det blev derpå sendt af sted på en jord omsejling.I løbet
af denne blev det pga. tropernes varme malet hvidt.
Denne tur varede fra 1989 til 1992 og var et
skoleprojekt, hvor skibet fungerede som flydende
TV-studie og sendte undervisningsstof fra rejserne i
Stillehavet via satellit direkte til tv-modtagere i
Europa. Udsendelserne blev bl. a. set fra Island til
Marokko og østpå til Ungarn. Efter hjemkomsten til
Danmark blev det i 1994 ombygget til en tremaster
skonnert på Ring Andersens Værft i Svendborg,
hvorefter man lod det indregistrere i Hull, England.
Herefter sejlede det som skoleskib med ca. 12 elever i
England i nogle år, men returnerede i efteråret 1998
til Danmark, hvor det i nov.-dec. 2000 på et værft i
Hvide Sande skal gennemgå nogle udstyrsmæssige ændringer
for at kunne blive optaget i det danske skibsregister.
Det vil herefter sejle i danske farvande som skoleskib
med 10 elever i lighed med det social-pædagodiske
eksperiment, som finder sted med samme rederis skib
"Den Store Bjørn"
.
Foto: Iris Klempau
- Sidste liggeplads Hvide Sande.
( Ophugget. ) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XX |
Fyrskib no: XX
Foto: ukendt.
Fyrskib no: XX strandet ved Bjerregård Strand,
december 1909
Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet.Esbjerg. |
|
Bygget 1908 af
egetræ på Rasmus Møllers værft i Fåborg.
Længde: 33,6 m
Bredde: 6,4 m
Pris: 203.000 kr.
Skibet blev udlagt på Position
1908 - 1909 Vyl
1911 - 1912 Vyl
1914 - 1915 Læsø Trindel
1916 - 1920 Skagens Rev
1921 - 1925 Læsø Trindel
fra 1926 Skagens Rev.
Dette skib strandede under en orkan på Vestkysten 3.
dec. 1909 kl. 23.45 nær Nymindegab, hvorved et besætningsmedlem
blev dræbt.Switzer`s bjergningsskib Ægir fik fyrskibet
trukket ud fra stranden i maj 1910. Efter endt
reparation på værft i Fåborg kom det atter i
tjeneste.
Under 2. verdenskrig blev det beskadiget, da en
minestryger udløste en mine for tæt på, så lygtehus
og vinduer sprængtes . Skibet kom herefter på værft
hos Ring-Andersen i Svendborg. Da man her led under
mangel på strøm, anvendte man i smug fyrskibets el-værk
til at forsyne værftet.
Farvandsvæsenet solgte omkring 1985 skibet til en
entreprenør Thomsen og den i efteråret 2000 afdøde
arkitekt Jan Rode, hvis tanker det var at anvende skibet
til et kombineret kasino- og restaurationsskib i havnen
i Århus. Pga. manglende bevilling fra myndighederne måtte
planerne skrinlægges.
Skibet lå i årene 1993 - 1994 i Neksø Havn, hvor det
var involveret i endnu et restaurantprojekt, denne gang
med skibet Issefjord`s ejer, en hr. Gyldencrone.
Ejere Erik Hansen og Firmaet
Sagafjord.
Som restaurant ved Tilbury, i Sydengland skulle
redde den fra at blive ophugget. Men på vejen fra Korsør
til Tilbury gik skibet ned ud for den Hollandske ø
Terschelling
Under bugseringen begyndte det fult restaurerede skib
pludselig at tage vand ind. Det lykkedes et bjærgningsmandskab
at på større pumper ombord, men fyrskibet fik hurtig
slagside og sank med pumper og alt udstyr fra bjærgningsselskabet.
Besætning og hjælpere måtte med tunge hjerter opgive.
En rolig grav havde den ikke fundet, den måtte hæves
fordi den lå på kun 12 m vand i en stærkt besejlet
rute Stortemelk, den 21 juli trak en kranskib (Taklift )
fri af vandet og sejlede den på en ponton til
Rotterdam.
Skibet var forsikret for 4.000.000 kr.
( Ophugget 1996 )
. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskib No. XXI |
Fyrskib no: XXI i Ebeltoft.
Fyrskib no: XXI oplagt i Esbjerg Havn.under
2.verdenskrig.
Foto: Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseet.
|
|
Dette gamle skib kan nu omsider imødese en tryg og
sikker fremtid, idet det er blevet indlemmet i den lille
grubbe skibe, som udgør Ebeltoft Veteranskibssamling.
Det er dermed blevet nabo til Fregatten
"Jylland"
www.fregatten-jylland.dk/
For nylig er en række værkstedsbygninger fra Holmen i
København blevet flyttet herover, således at
veteranskibene kan blive repareret eller vedligeholdt på
stedet. I samme anledning er " Fyrskib XXI"
blevet gjort i stand indvendig og tilsluttet vand og
kloak, hvorfor det fremover kan være
"Hotelskib" for personer, der i kortere
periode arbejder på et skib ved værftet, idet disse
fremover kan leje sig ind i en af det gamle fyrskibs
kahytter med fælles bad og toilet.
Fyrskibet blev bygget 1911 på Rasmus møllers Værft i
Fåborg, som tre år tidligere også havde bygget
"Fyrskib XX" . Dengang var fyrskibene som
tidl. nævnt ikke forsynet med motor, men havde kun nød-sejl
som drivmiddel i tilfælde af, at ankerkæden sprang.
Det var derfor Farvandsvæsenets inspektionsskibe, som måtte
slæbe fyrskibene til og fra deres fastlagte positioner.
2Fyrskib XXI" havde en 77 år lang karriere hos
Fyrvæsenet. I perioden 1916 - 1939 lå det hovedsagelig
på pos. Horns Rev ( forinden havde det været to år på
Vyl ). I midten af trediverne gennemgik det en
gennemgribende ombygning.I de første besættelsesår
var det eet af den gruppe på fem fyrskibe, som på række
markerede den minefri sejlrute i Storebælt.
( Restaurantskib , Cafe og til overhatning )
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Motorfyrskib No. I |
Motorfyrskib no: I i Esbjerg Havn
Foto: ETH
Logo for: Fyrskibets Venner
Motorfyrskib no: I for fuld fart.
Foto:kopi Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg.
Fonden for Motorfyrskib no: I Esbjerg
|
|
Bygget 1914 af egetræ .på
Rasmus Møllers Værft i
Fåborg.
Prisen var dengang 151.360 kr.
Længde: 33,582 m
Bredde: 6,826 m
Dybgang: 3,478 m
Deplacement: 342 t
Skibet blev udlagt på position
1915 - 1917 Vyl
Reserve skib
1920 - 1939 Vyl
Oplagt i havn grundet 2,verdenskrig.
1945 - 1947 Vyl
1949 - 1952 HR 1 ( Hamborg Ruten )
1952 - 1965 ER ( Esbjerg Ruten )
Disse to positioner lå ca: 75 km. vest for Esbjerg.
1969 - 1975 Vyl
Reserve for Skagens Rev, Anholt N og Møn SE
17. april 1980 inddraget fra position: Skibet har
derefter ligget på følgende positioner: Hatter Bar,
som observationskib.
Møen SE som begyndelse og/eller slut på T-ruten.
Indsats: 75 år.
Deplacement var 342 tons og motoren en 125 HK
totaktsmotor. Senere udskiftet med en trecylindret 180
HK Alpha Dieselmotor. Oprindelig var fyrlanternen til at
hive ned og kunne klargøres i et lygtehus på dækket,
men senere blev dette ændret til en fast montering i
maste troppen. Eksperten G.Honnens de Lichtenberg hævder,
at fremdrivningsmotorerne siden blev fjernet både fra
"Motorfyrskib no: 1" og "Motorfyrskib
II" samt at de i den anledning fik ændret navnene
på agterspejlet til hhv."Fyrskib no: III" og
"Motorfyrskib no: IV". Denne påstand bekræftes
just ikke af mine fotos fra år 2000 af disse fyrskibe.
Som de andre fyrskibe undergik også dette en lang række
ændringer og forbedringer igennem de 75 år, som det
var i aktiv tjeneste.
Nu ligger "Motorfyrskib no: I som museumsskib med
en central placering i Esbjerg Havn. 4. bassin., og dets
tilstand og indretning er særdeles autentisk. Det er
ydermere blevet udstyret med et lokale ombord, som
detaljeret forklarer og belyser fyrskibenes rolle og
betydning. Et besøg kan derfor absolut anbefales, når
man alligevel besøger Esbjerg.
Skibs stempel fra Motorfyrskib no. 1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Motorfyrskib nr. 1 - tegning for nyeste aptering. - Kan ses under tegninger.+ tidligere aptering.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
|
|
|
|
|
|
Motorfyrskib No. II |
|
|
|
|
|
|
OYHN, «Nyhavn 71» |
Den til restaurant om byggede Motorfyrskib no:
II, på sin position i Hyhavn , København.
Motorfyrskib
Nr. II set fra agten.
Foto: BOLITO 2001 |
|
Bygget
1916 af egetræ.på Rasmus Møllers Værft i Fåborg
Længde: 33,58 m
Bredde: 6,82 m
Depth: 3,47m Displacement: 342 t.
125 HK fremdrivningsmotor.
Skibet blev udlagt på position
1917 - 1920 Gilleleje Flak N
1920 - 1927 Grådyb station.
1927 Horns Rev station.
1930 - 1939 Vyl station ( 40 km vest for Esbjerg )
1946 - 1947 SW 1 station (40 km vest for Thyborøn)
1947 - 1969 Vyl station.
yderlige årstal er ikke kendt.
1978 solgte Farvandsvæsenet på auktion skibet til Dragør
Sejlklub for 31.000 kr. Det ankom under stor
festivitas til Dragør den. 16. september 1978
eskorteret af " Fulton" og
"Mercantic". Man gik straks i gang med at
ombygge skibet indvendigt til klublokaler, hvortil Dragør
Kommune bevilgede 350.000 kr. . Tipsfonden gav 50.000
kr. og hertil kom et banklån på en halv mio. kr.
Da det efter nogle år viste sig, at skibet økonomisk
var for stor en mundfuld, var man tvunget til at skille
sig af med skibet.
Det blev i januar 1985 solgt for 500.000 kr. til en ny
og åbenbart usikker fremtid som restaurant i Nyhavn.
Det blev købt af byggematador Arp Hansen, der allerede
på det tidspunkt ejede Nyhavn Hotel, Hotel Opera og
Gentofte Hotel. Måske er der læsere, som endnu
erindrer en glad julefrokost med kolleger ombord.
Motorfyrskibet der har sin normale plads i Nyhavn
KBH,blev den 7 Oktober 2002 flyttet til Frederiksholm
Kanal, fordi der skulle være en stor udstilling i
Bryggerihuset "Christian den IV"
For at gæsterne få varmen og noget at spise ,
Skulle Motorfyrskib no: II ligge der til sidst i
December 2002.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
.gif) |
Motorfyrskib no: II til eftersyn på Raun
Byberg
Skibsværft i Esbjerg.
Fotokopi: Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg |
|
.gif)
|
.jpg)
29-09-2006. Motorfyrskib no: 2 blev slæbt fra København
til Polen
Den skulle restaureres, men hvem ved noget om det.
Sidste nyt : kolapset og sunket.. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Motorfyrskib No. III |
|
|
|
|
|
|
«Donna Wood» |
Sådan præsenterer Motorfyrskib no.3 sig, sejler i dag
under navnet
Donna Wood og sejler i Nord og Østersøen
.
Link til skibets hjemmeside.
http://www.js-boatcharter.dk/u/22/22_default.htm |
|
Bygget
1918 af egetræ på Rasmus Møllers Værft i Fåborg.
Længde: 20,4 m
Bredde: 5,6 m
Skibet lå på Lappegrund fra 1919, de sidste
tjeneste år lå den på possision Halskov Rev,
flere passioner er ikke bekendt.
Samlet var skibet i tjeneste 67 år
Farvandsvæsnet solgte skibet ca. 1974, til den Tyske køber
Claus Jacoby og Peter Wood for 145.000 kr, Claus Jacoby
boede på skibet. Han var identisk med firmaet
Baltic Schoner Association.
Senere købte Komponist Ib Glindemann skibet for 380.000
kr.Ib Glindemann ombyggede skibet på Troense Værft.,
da hans ombygnings ideer ikke kunne realiseres, solgte
han skibet igen inden ombygningen var færdig til
Restauratør Bent Olsen i Mogenstrup. Denne lod det færdigbygge
hos Ring-Andersens Værft i Svendborg til en særdeles
luksuøs galease . Stormastens lampehus havde Glindemann
forinden skænket til værftet i Troense til opsætning
som vartegn.
Han blev noget overrasket, da han kort efter erfarede,
at det i stedet var solgt til en privatmand i Esbjerg
for 40.000 kr. Vedkommende har det stående i sin have.
Skibets kønne navn " Donna Wood" er
Glindemanns påfund, idet han opkaldte det efter en god
amerikansk bekendt, der var danserinde i Alvin
Ailey-balletkorpset. Skibet er hvidmalet og har trods
sit smukke udseende mistet enhver lighed med et fyrskib.
Det har om sommeren hjemsted ved siden af
"Motorfyrskib no: II" i Hyhavn og ejes i dag
af Jes Schmidt, hvis firma JS Boatcharter udfører luksuøse
sejlture på Øresund for det bedre borgerskab. Skibets
9 kahytter kan rumme 22 personer med v/k vand samt
bad/toilet. Dets længde er forøget til
21,5 m. Mastehøjde er 25 m. og sejlareal 400 m2. Det
kan på dagsture medtage op til 47 passagerer. I
vintermånederne vil man finde "Donna Wood"
fortøjet bag Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge
( Privat ejet. )
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Motorfyrskib No. IV |
|
|
|
|
|
|
«Rana» |
Tegninger af
Motorfyrskib no. 4
|
" Rana
" |
Aftenskumrings stemning ved ukendt
fyrskib. ..JPG)
|
|
Bygget
1920 af egetræ.på Rasmus Møllers Værft i Fåborg.
Længde 20,4 m
Bredde 5,6 m
Skibet blev udlagt
1921 og frem Halskov Rev og på Schultz`s Grund
yderlig vides ikke.
Indsats 50 år.
Skibet blev købt intakt med lampehus på maste
troppen for 22.222,22 kr. af arkitekt Erik Skyum Nielsen
omkring 1970. Kort tid efter anskaffelsen tøvede ejeren
under en sejltur i Kattegat for længe med at efterkomme
Anholt- havnefogedens opfordring til at bringe skibet i
havn, medens tid var. Dette resulterede i en unødvendig
stranding uden for havnen. Skibet blev efter haveriet
bugseret til Grenå. Det har også været ejet af
Kehlet, Hadsund Træskibsværft, som efter haveriet stod
for reparationen .Lampehuset og den øverste halvdel af
stormasten til dette fyrskib eksistere endnu, idet Københavns
Motorbådsklub har opstillet det som vartegn ved
indsejlingen til sin lille havn et par hundrede meter
sydvest for for Amager-værket på Kraftværksvej 20.
Det kan ses ved, at lampehuset er mindre i omfang end de
større fyrskibe.I slutningen af 70èrne sejlede det som
motorskib, bl. a. med lystfiskere fra Skagen havn i
sommersæsonen. i 1978-79 lå skibet i Hadsund ved
træskibsværftet og blev ved en stor frivillig indsats
fra ejerkredsen ( i et dertil oprettet kommanditselskab
) ombygget og rigget til skonnert, dækshuset blev
renoveret og bl. a. indrettet med kabys. De større
opgaver blev løst af og købt hos Hadsund Træskibsværft
v. Troels og Thomas.Gennem 26 år sejlede RANA med
elever, som havde brug for en ny kurs og samtidig havde
turister mulighed for at købe en plads om bord som gæst.
En del elever fortsatte forløbet ombord med en
ansættelse som lønnet praktikant. Hundredvis af
mennesker har gennem årene haft glæde af at deltage i
togterne i Middelhavet, adskillige togter over Atlanten
til Sydamerika,Det Caribiske Øhav, Nordamerika,
Grønland, Færøerne, togter i Østersøen og ikke mindst
3-årstogtet rundt om jorden i begyndelsen af 90èrne.
RANA er sikkert det første og eneste fyrskib, der har
sejlet jorden rundt. Det
har navnet "Rana" og er hjemmehørende i
Hadsund. Ejer er kommanditselskabet "Rana
Hadsund" . Sejlareal 350 m2. Dets funktion er et
social-pædagodisk projekt i stil med "Fulton"
-ideen, og det forlyder, at skibet snart skal på tur
over Atlanten.
Rana blev i 2005 solgt og sejlet til Cariben, hvor det
undergik en større og noget teatralsk ombygning til
turist-piratskib og sejler nu under navnet " Black Swan
"
På dette Link kan du læse mere om ( Rana.) Black Swan.
http://piratesofantigua.com/
" Rana`s " Lampe ved Københavns Motorbådsklup. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fyrskibsinteresserede læsere, der har supplerende
oplysninger
eller rettelser til ovenstående mangelfulde
liste,
bedes venligst sende dem til mig
WEBmaster for Fyrskib no: I i Esbjerg - eth@esenet,dk
|
Skibsstempel.